fredag den 30. december 2011

Turn some squares

Sidste færdige projekt - en julegave - må for god ordens skyld med inden årets udgang.
Mønster: 'Turn af square' af jared flood, version 2, 3 og 4. Strikket et par centimeter kortere end opskriften for at få dem lige præcis som modtageren (manden) bedst kan lide dem. Han har næsten slidt den første op han fik, så for sjov skyld fik han et par ekstra så der er lidt at vælge imellem. 
Garn: Ét nøgle peruvian highland wool pr. hue. Den første, der er lidt længere, brugte lidt mere end et nøgle.
Pinde: 4 og 4,5 mm.
Hot? Jeps, bliver brugt hver eneste dag vinteren igennem....

onsdag den 21. december 2011

Nisse-Johannes

Her viser Johannes storebrors nye (udendørs-) nissehue og hvordan man næsten - men ikke helt- kan sidde selv:





Huen er altså ikke flad foroven, selvom det godt kan se sådan ud.
Mønster: Fundet her - ikke lang tid fra offentliggørelse og jeg satte fluks i gang. Det er lige Andreas at få sådan en hue han kan have på udenfor hele julen. Desværre glemte far at få den med i børnehave i dag (hvorfor det så er Johannes der får lov at posere i mangel af den 'rigtige' model). Indenændringer bortset fra at jeg ikke havde 7 mm strømpepinde, så den er strikket på 6 mm. Passer Andreas fint.
Garn: 89 gram lidt mørkerød babyull fra Dale - perfekt farve til en nissehue. Holdt firdobbelt. Garnet vandt jeg for længe siden, men i mangel af baby-piger har jeg endnu ikke fået det brugt.
Pinde: 6 mm rundpind og strømpepinde.
Hot? Modtageren er glad = mor er glad.


Og så er der kun tilbage at ønske alle en glædelig jul.

mandag den 19. december 2011

Marina, post 6

Bullen er færdig og jeg har syet og klippet (!!!!! uha, det krævede mod) de fleste steeks. I aften skal der samles masker op til ærmer.

søndag den 18. december 2011

Jaywalkers #3

Mit tredie par Jaywalkers af Grumperina er færdige - og de havner på en fødselsdagsbord 1. juledag til en fødselar der har ønsket sig et par tynde hjemmestrikkede sokker. Så må vi håbe de falder i smag. Ellers kan jeg da selv bruge dem :-)
Mønster: Jaywalker Socks af Grumperina. Mindste størrelse (76 masker).
Garn: 93 gram Lornas Lace Shepherd Sock i farven Navy Pier. Et garnslugende mønster, for skaftet er kun ca. 18 cm. Skøn farve.
Pinde: 2,25 mm.
Hot? Et ynglingssokkemønster i et ynglingssokkergarn. Jeg synes de er lækre...

Marina tager stille og roligt form, men er efterhånden tung og lettere uhåndterlig og for opmærksomhedskrævende til at bestå kravet til et julestrikketøj. Jeg har haft gang i flere projekter, trævlet op og trawlet ravelry for at finde et godt projekt. Man kunne vel altid strikke et par sokker til, men hvad er mere passende for denne årstid end Vitamin D? Der var garn i gemmerne - højlandsgarn og alpaca1, mønsteret indeholder en masse glatstrik med lidt afvekslende udtagninger mv. (perfekt til selskabelige sammenkomster og bilstrik), mit klædeskab mangler tyndere cardigans og så var strikkefastheden lige i øjet. Ergo er vitamin D kommet på pindene:

torsdag den 15. december 2011

Åhh, december...

... er kommet snigende med alle dets krav om gaveindkøb, småkagebagning, julepyntning, julekoncert for blokfløjtespillende piger, mærkesvømning, juletræsfældning, kalenderudpakning, tv-julekalender, osv., osv. Hvert år nages jeg af frygten for ikke at skabe den magiske stemning for børnene, men prøver at erkende, at det - heldigvis - opleves anderledes af børnene end mig. Jeg er ret sikker på at de oplever det mere spændende og 'magisk' end jeg gør.
Vi prøver at holde det enkelt og simpelt og planlægge aktiviteterne efter børnenes attentions-span. Således var en halv times pebernødstrilning alt rigeligt for tirsdagens juleaktivitet, men det var voldsomt hyggeligt mens det stod på og nu har vi de bedste pebernødder i byen (synes vi selv:-)).
På strikkefronten har jeg optrævlet en sølle forsøg på at strikke toe-up-sokker:
Farven var ikke lige i øjet, garnet heller ikke og jeg måtte omregne opskriften pga. anden tykkelse garn, hvilket slet ikke gik godt. Måske en anden gang, for ideen med at begynde med tåen er god nok, omend jeg endnu ikke helt har fattet konstruktionen af hælen endnu.
Til gengæld strikker jeg et par julegaver (!!) - en temmelig uvant ting for mig. Det er bare et par små ting og der er ingen stress på, for jeg er i fin tid, men tænk nu hvis modtageren ikke bryder sig om det?
Og lige et bonusbillede - Johannes kryber og begynder at være 'overalt'. Brændeovnen er som en magnet, der rækkes op efter potteplanterne, alle bøgerne i reolen skubbes ind og dvd'erne rodes rundt i stuen, ledningerne gnaves på og Andreas's togbane splittes ad hvis døren er åben - you get the pivture! Her er travle dage!!!