mandag den 23. september 2013

Familieweekend

Jeg havde arrangeret familieweekendtur for hele familien i weekenden. Tilfældigvis på Fanø. Så mens størstedelen af familien kiggede på den fine natur i det fine vejr og så sæler, pindsvin, trækfugle og vilde kaniner lærte jeg at strikke med perler...
 at strikke dobbelstrik...
og så forøgede jeg garnlageret med glimmerstrømpegarn, karryfarvet sjalsgarn med glimmer i, og lamauld til en trøje til Kristine - helt efter hendes eget valg.
Jeg har haft en fantastisk weekend på en fin ø med fine kurser og masser af strikkende kvinder og jeg er på totalt strikke-inspirations-overload. Det kan godt være jeg kommer tilbage en anden gang!

Den eneste lillebitte trælse ting var de knap to timers ventetid ved færgen - men det kan man jo altid udnytte til at gøre et par strømper færdige:

Mønster: Hermiones Everyday Socks af Erica Lueder. Jeg var sikker på at det er version 2, men ved nærmere gennemgang af bloggen kan jeg læse mig frem til at det er version 3. Men de sidder altså også godt på fødderne og er fine i strukturen.
Garn: 60 gram Arwetta classic i en fin vinrød farve.
Pinde: 2,25 mm.
Hot? Jep, og der jeg havde lukket af og spillet et par baner Candy Crush kom vi endelig om bord på færgen. Og jeg skyndte mig at tilbyde at køre de to timer hjem, for hvor mærkeligt det end lyder havde jeg ikke lige et strikketøj klar og så var det bare om at inkassere lidt goodwill på køre-fronten (læs: Vi vil begge helst sidde i passagerersædet....) 

2 kommentarer:

Ulla sagde ...

Sikken en herligt weekend. Genial ide at tage familien med i Sommerhus... det er nemmere end at få uledsaget udgang fra hjemme for selv at tage på festival ;-)

Anonym sagde ...

Marvelous, what a blog it is! This web site gives helpful facts to us, keep
it up.

Here is my website ... weight loss tips ()