onsdag den 30. oktober 2013

Proces

Jeg forsøger ihærdigt at have fokus på proces, proces, proces. Det bliver man nu også tvunget til med mit hæklede tæppe for der er langt til mål - stadigvæk:
Men jeg er over halvvejs med striberne nu og begynder så småt at frygte hæftning af ender. Der er godt nok mange....

tirsdag den 29. oktober 2013

Matchy, matchy?

Njaaaa, intentionerne var i hvert fald gode.
Først strikkede jeg under stort besvær et par vanter. Skaftet op af armen er blevet alt for lange, så de bruges kun i nødsituationer. Så strikkede jeg et sjal i samme garn der skulle bruges sammen med vanterne (edit: Ved nærmere eftersyn blev sjalet strikket først). Problemet er bare at jeg kun bruger det indendørs - det er for klumpet at bruge under vinterfrakken.
Alligevel har jeg - omend med en del forsinkelse - fuldført den oprindelige plan og strikket mig en matchende hue i samme garn. Måske troede jeg at jeg ville bruge vanterne af den grund? Eller sjalet under frakken så jeg kvæles?
Mønster: Belougah Slouch Hat af Kelly McClure.
Garn: 70 gram Cascade 220 i burgundy.
Pinde: 3 og 5 mm.
Hot? Nej. Jeg synes simpelthen ikke den klæder mig. Størrelsen er fin nok, men den er alt for stor og 'tung' i det. Jeg synes i hvert fald jeg ligner en klovn. Kristine tog huen og legede med den udenfor og så vidt jeg kan se har hun lagt den ind på børnenes hylde til huer og vanter. Måske får den alligevel et liv:-)
De 5 bundter Cascade 220 blev oprindelig købt ind til et projekt jeg forlængst har glemt hvad var, men jeg har i hvert fald startet på to trøjer til mig selv og trævlet begge op. Og nu er garnet så endt med at blive til vinterudstyr til mig selv uden potentiale. 
Der er såmen intet i vejen med Cascade 220, der er et rundt og jævnt og ærligt garn - og jeg kunne også sagtens finde på at købe det igen. Men resterne af det vinrøde der er i gemmerne tror jeg ender i børnehaven eller klubben. Min tid med det er helt sikkert ovre!

tirsdag den 22. oktober 2013

Kristines trøje

Kristine tidligere på dagen: 'Jamen mor, mit hår er vådt og mine bukser passer ikke til trøjen - så du må ikke vise billederne til nogen'.
Mor: 'Nej, nej, kom med ud inden det bliver mørkt så vi kan tage billeder'.
 Det var på Fanø at hun så denne trøje som hun godt kunne tænke sig - nu hvor jeg jo også havde strikket en til Andreas. Desværre gik mønstret bare til 9 år og hun ville gerne have en hætte, så vi nøjedes med at købe garnet og jeg lovede så at producere et lignende mønster. Og igen blev 'the knitter´s handy book of sweater patterns' min bedste ven. Den bog er altså genial når man vil give sig i kast med et projekt a la 'strik-en-trøje-med-dette-mønster-og-dette-garn-uden-tilhørende-opskrift'.

 Mønster: Udgangspunktet er bogens raglan sweaters (trøje versionen), str. 86,5 cm, hvilket vel svarer til en 10-11 år. Da det var et specifikt krav at der skulle lynlås i har jeg slået 2 masker ekstra op i hver side fortil og taget 3 masker løst af i begyndelsen af hver pind (med garnet hhv. for og bag maskerne) for at få en pæn afsluttet kant til lynlåsen. Denne kant er fortsat hele vejen op af hætten som bare er strikket lige op med enkelte indtagninger midt på til sidst for at få en pæn afrunding. Jeg tror den bliver mere til pynt end gavn, for garnet kradser lidt, men det er også helt fint. Jeg har strikket efter to forskellige strikkefastheder i bogen, da der var ret markant forskel på det glat- hhv. mønsterstrikkede.
Garn: 359 gram Lama Uld i farven brændt karry. Meget fin farve. Jeg troede egentlig at garnet var utvundet, men det er jeg nu ikke helt sikker på - måske bare tvundet løst? Let kradsende, men fint til en udendørs trøje og dejligt at strikke med - dog med en enkelt note til mig selv: 'Strik ikke med dette garn i bilen på vej til selskab mens du har sorte bukser på.' 
Pinde:  4 og 5 mm.
Hot? Den passer i hvert fald fint og det må være det perfekte udgangspunkt. Time will tell...
 Der var noget garn tilovers, så det blev også til et par matchende vanter.
Mønster: Udgangspunktet er Annes gamle opskrift på vanter. Udgangspunkt 36 masker, reduceret til 34 efter ribben og ellers bare strikket med gentagne prøvninger af datteren undervejs så de designet til hendes hænder. 
Garn: Som ovenfor - 47 gram.
Pinde: 4 mm.
Hotte? De varmer i hvert fald fysisk hænderne - og de er lagt sirligt på hylden med børnenes vanter og huer, så noget kunne tyde på snarlig brug :-)
Jeg kan i øvrigt næsten passe vanterne - hvornår blev hun så stor!

søndag den 20. oktober 2013

Farvoritterne

Merete har vist sine uldtrøjer frem (tag et kig forbi) - jeg griber staffeten --> Her er mine favoritter:
Marina og Vivian er mine forårs- og efterårsjakker. Udover en regnfrakke som jeg kun bruger i regnvejr er det udelukkende de to trøjer jeg bruger som overtøj på cyklen på vej til arbejde, så de bliver flittigt brugt. Og holder begge to super-duper-godt - begge garner anbefales. Ærmerne på Vivian er for lange og skal foldes op, hvilket er en lille smule irreterende, men det er også det eneste jeg har at udsætte på begge trøjer tilsammen. Faktisk overvejer jeg kraftigt at strikke en Vivian til til næste år - bare i en anden farve (og med lidt kortere ærmer).
Boardwalk er forholdsvis ny i garderoben, men brugt flere gange allerede selvom vi kun er halvvejs i efteråret. Den er pæn og klassisk og det ser godt ud med en skjorte indenunder. Og så er den blød og endnu uden fnuller.
Min Ursula er blandt farvoritterne bare fordi jeg så godt kan lide den. Let og fin er den.
Daffodil! Jeg elsker allerede den trøje. Den er allerede brugt tit. Klassisk og så pæn. Strikket i højlandsuld som jeg har store forhåbninger til vil holde i brug for trøjen skal slides op...
Dragonflies. En lidt tung trøje, der vokser i brug, men den er strikket i Wollmeises DK superwash garn, så den ryger i vaskemaskinen hvor den trækker sig fint sammen efter brug. Passer perfekt og jeg elsker farven, så fliiittigt brugt om vinteren.
Min Linneavest. En ægte futte-rundt-i-herhjemme-i-weekenden-vest og skal derfor med på farvoritterne. Sammen med min tea-leaves-cadigan som ikke er med på billedet - fordi jeg havde den på! Sidstnævnte fnulrer en del hvilket jeg havde forventet, men den er så blød og anvendelig at den ikke gør noget.
Cabled Spiral Pullover. Min ældste favorit. I mine øje en smuk sweater (designet forstås) og et stort plus ved koldt vintervejr er at det er koldt nok til at tage den på.
Mine ugler bruger jeg så tit når jeg er ude at lege med børnene eller i haven at jeg måtte strikke en ny da jeg filtede den. Den er herlig og holder godt i drift. Stort set ingen fnulrer.

Den observante læser vil nok bemærke at de fleste af favoritterne er af nyere dato. Måske et udtryk for at jeg er blevet bedre til at strikke eller til at strikke efter egne former, måske er det bare fordi det er de nyeste? Men i hvert fald udtryk for at min hobby er temmelig egoistisk - det er klart mest strik til mig selv. Egostrik.

Men der sys til Johannes - her et lille procesbillede af hans tæppe:

fredag den 18. oktober 2013

Glimrende


Mit nyeste par sokker er gode at lege med, de har været gode at strikke og de er fyldt med glimmer. Det ses desværre ikke på billedet, men det var derfor jeg faldt for garnet +  de fine farver selvfølgelig. Ellers ingen dikkedarer - jeg forsøgte mig med forskellige mønstre, men sokkerne blev først pæne, da de blev strikket op i helt almindelig glatstrikning med en rib bestående af en vrang, en drejet ret.
Mønster: Lige-ud-af-landevejen med et udgangspunkt på 60 masker.
Garn: 71 gram 75%superwash merino, 25% nylon Kashmir - coll (sock) fra kashmir-strik. Købt i Kunstladen på Fanø.
Pinde: 2,25 mm.
Hot? Johannes synes de er gode at bruge som transportfyld :-) Men han ville ikke selv fotograferes...

Det var årest sjette par sokker til mig selv - jeg er temmelig egoistisk i mit strik i år. Og måske er jeg kommet til at købe nogle nye nøgler strømpegarn til mig selv i det store udland, så jeg vil ikke afvise at der kommer flere. Men nu er det jo også socktober, så det er vel ok.

mandag den 7. oktober 2013

Proces

Som sagt er det mit mål for oktober at være proces-orienteret - at fokusere på og nyde processen. Jeg har meget, meget let ved kun at fokusere på det færdige produkt, og så kommer irritabiliteten over ikke at nå så meget som planlagt eller hvis der skal trævles op eller bruges tid på tidsrøvere som børn og arbejde og madlavning og den slags. Og det er jeg egentlig lidt træt af. For jeg glemmer at nyde processen.
Så for oktober er mit mål ikke at blive færdig med noget (men jeg må gerne!), men at arbejde lidt på alle mine igangværende projekter.
 Her et glimt at Johannes' sengetæppe. Det tager lige så stille og meget langsomt form. Faktisk var det morfars kommentar til det manglende tæppe der fik mig til at gå i gang - for projektet i sig selv inspirerer ikke for tiden. Det bliver ligesom Andreas' tæppe, men med mørkeblå kanter i stedet for sorte. Og med både nye og gamle stoffer. Det er af en eller anden grund lidt svært at tage mig sammen til at sætte mig ved symaskinen for tiden, men jeg gør det en gang imellem efter ordsproget om at 'mange bække små....' må betyde at det en dag bliver færdigt. Det er et langtidsprojekt og der går et halvt års tid inden han skal have en stor seng, som er min deadline for projektet.
Kristines tykke trøje med lynlås og hætte tager lidt hurtigere form på pind 5 end tæppet gør. Utvundet lamauld er en ny oplevelse for mig og jeg er meget spændt på hvordan det holder i drift. Men det er fint at strikke med. Trøjen er fri fortolkning af en trøje vi så på Fanø, strikket i det samme garn, men hvor største størrelse var en str. 9 år hvilket er for lille til Kristine. Og da Kristine alligevel ønsker både lynlås og hætte har jeg endnu engang taget Ann Budds 'Book of patterns' med på råd. Genial bog - fx som her hvor jeg opererer med to strikkefastheder - det er bare at huske at kigge i den rigtige kolonne i skemaet og vupti - er maskeantallet regnet ud for mig! Det eneste jeg ikke har styr på er den der hætte der SKAL på. 

Nå - jeg må tilbage til strikkeriet og bane 73 i Candy Crush - er der ikke andre end mig der er blevet totalt bims i hovedet af det spil - lige en bane til og en til og en til....

onsdag den 2. oktober 2013

Oktober

Jeg har helt indtil nu haft følelsen af at sommeren ikke var helt ovre, men nu må jeg overgive mig. Det er altså blevet efterår og man skal have vanter på fingrene når man cykler på arbejde om morgenen.. 
September, der var en måned fuld af travlhed, sygdom og arbejde, er ovre. Det er oktober -  en ny måned med nye planer.
På krea-fronten er der Johannes's tæppe, mit hæklede tæppe, Kristines trøje og mine glimmersokker. Planen er at der skal arbejdes lidt på dem alle i oktober. Ingen vilde planer om færdige produkter og ingen monogami. Kun proces. Det skal jo også prøves. 
(Og hvis noget bliver færdigt er det selvfølgelig også helt ok).