onsdag den 18. november 2009

Jaywalker Socks

Mine Jaywalker Socks er færdige.
Mønster: Jaywalker Socks af Grumperina. Jeg har strikket mindste størrelse med 76 masker. Jeg var lige ved at overveje om jeg skulle omregne mønsteret til en ca. 60 masker - jeg slår normalt 56 masker op til strømper til mig selv, men opgav. Med så mange strikkede Jaywalkers som der findes på Ravelry uden kommentarer til maskeantallet må det jo være rigtigt. Og da Ulla påpegede at man jo strikker to korte sider af en trekant for at få grundlinien faldt ti-øren så endelig. (pssst...er det nu jeg skal vedgå at jeg faktisk er matematisk student...). Nå, men egentlig et fint mønster, nemt nok til bilen og som snakke-tøj og alligevel tilpas afvekslende med ind- og udtagninger hveranden omgang. Og så kan jeg ældig godt lide den fasthed det strikkede får.
Garn: Lorna's Laces, shepherd Sock, farve Black Purl. Forbrug = 91 gram, så det er noget af et garnslugende mønster. Men prøv lige at lægge mærke til forskellen i hvordan farverne har fordelt sig - lidt pudsigt.
Pinde: 2,25 knit picks strømpepinde.
Hot? Uhhh, de er bløøøøøøde og passer perfekt. Jeg kunne godt forstille mig der blev en version 2, 3 og 4.
Nå, arbejdet kalder. Det er hjemmearbejdsdag og jeg nyder roen usigeligt.

søndag den 15. november 2009

Cabled Spiral Pullover

Min nye ynglingstrøje:Cabled Spiral Pullover i den smukkeste dybblå farve, som det er fuldstændig umuligt at fange med kameraet. Jeg er såååå tilfreds og selvglad med det færdige resultat. Selvom der ryger mange ting af pindene er det alligevel ikke så tit man har den der fuldtændig fede, fede fornemmelse af at man bare har ramt plet. Med farve, design, garn og endelig pasform. Det har jeg her. Cabled Spiral Pullover vil blive slidt til laser. Den er så meget lige mig.Mønster: Cabled Spiral Pullover fra 'Knitting Nature' af Norah Gaughan. Størrelse petite!! Jeg er normalt en almindelig str. 38, men modellen er meget stor i det, så på trods af at strikkefastheden passede på en prik strikkede jeg mindste størrelse. Og jeg ramte en str. 38 rigtig godt. Det skal man altså huske medmindre man ønsker sig en noget 'baggy' sweater. derudover har jeg som de fleste andre strikket rundt på både krop og ærmer, lavet taljeindtagninger (x4) og strikket andre kanter.
Garn: En tråd tvinni mohair og en tråd spinni, begge farve 54 (mener farven bliver kaldt cowboyblå), 399 gram ialt.
Pinde: 3½ og 4 mm.
Hot? Det kan vist ikke blive meget bedre.
Mht. selve strikkeprocessen er det eneste aberdabei at den kan være lidt kedelig inden man får samlet delene og påbegyndt snoningsmønstret. På den anden side er det perfekt snakkedtrkketøj/bilstrikketøj indtil da og så er det jo godt at det sjove kommer til sidst.
Weekenden lakker mod enden. Der er rester af gryderetten fra i går - kylling og rodfrugter i en skøn karry/kokosmælk-blanding og vasketøjet ER lagt sammen. Her i hytten er det kun noget der sker én gang om ugen, selvom der bliver vasket hele ugen igennem. Vi har haft en dejlig fredelig weekend med masser af leg - lidt tiltrængt for begge børn. Engang imellem bliver man simpelthen suget ned i hverdagen, så man helt glemmer at holde børnepauser med hygge- og stilletid. Og både forældre og børn savner det, så nu husker vi lige hinanden på at få det indarbejdet i hverdagen igen.

søndag den 8. november 2009

Hej!

Jeg hedder Lena og jeg strikker og blogger om mit strik. Når jeg altså ikke lige er nedlagt med en ondsindet mavevirus eller i kølvandet herpå forsøger at nedbringe bunkerne på kontoret.
Det er nu mest bloggen der har lidt under det - lidt har jeg fået strikket:

Cabled Spiral Pullover er ved at tage form, jeg mangler faktisk kun 10 cm af halsen. Det er vist en af de sweatre der skal vises med model, for som den ligger der ligner den noget helt ude af facon. Men den tegner faktisk lovende og der skulle være en god chance for at jeg i nærmeste fremtid kan vise den færdige version frem.

Den første Jaywalker sok er næsten færdig. Jeg strikker fuldstændig efter opskriften selvom 76 opslåede masker (mindste str) godt nok lød af maaaange masker (pind 2.25mm). Normalt bruger jeg 56 masker på 2½ mm. Men de ser ud til at passe som fod i hose.

Sidste igangværende projekt er egentlig ikke mit, men Kristines. Hun er i fuld gang med at strikke et halstørklæde til dukkerne. Aftalen er, at jeg strikker hveranden pind - så sker der hurtigere synlige fremskridt og jeg kan 'løsne' de meget stramme masker hun strikker og rede de værste fejl. Min mor mener at det med at strikkegenet som regel springer en generation over - min mormor strikkede meget, mor gør ikke (ikke ret meget i hvert fald), og så gør jeg. Jeg tror ikke på det:-)