søndag den 30. december 2012

Camomille

Det blev med kvaster. Og de skal ikke klippes af ;-)
Jeg kan godt forstå hvorfor alle andre end jeg allerede har strikket det - det er lækkert, flot og skønt at have på. En ægte klassiker.
Mønster: Camomille af Helga Isager. Jeg ville gerne have mit lidt mindre end opskriftens fordi jeg gerne vil bruge det mere som et tørklæde, så jeg har kun strikket til knap 40 cm i højden før jeg strikkede kant på. Efter udspænding måler det ca. 52 cm i højden og 175 i bredden og er ret perfekt i størrelsen for mig.
Pinde: 3½ og 3 mm.
Garn: En tråd Wollmeise lace og en tråd Isager alpaca 1 (farve 023) - begge i en petroliumsfarve der ligger tæt op af hinanden. Jeg har brugt 140 gram til selve sjalet og 10 gram til kvasterne. Det er så bløøødt og lækkert og bliver en drøm at slynge om halsen resten af vinteren.
 Hot? Oh yes, nu ønsker jeg mig et i råhvid, et i grå, et i rød, et i sort, et i ....  Jeg kan ved gud ikke forstå jeg ikke har strikket det for længe siden. 

6 kommentarer:

Ulla sagde ...

Smuk farve! Modellen er nemlig rigtig praktisk som tørklæde. Måske man skulle finde Barbara Walker frem og strikke endnu en, den gang med kvaster ;-)

Strikkeheksen sagde ...

Ja, det er altså mærkeligt med det sjal - så enkelt og så besnærende ;-) Det er en meget smuk farve, du har strikket det i og kvasterne er altså prikken over i ét :-)
Godt nytår :-)

GrenDesign sagde ...

Selvfølgelig skal den være med kvaster - det gør hele forskellen på det fantastiske sjal.
Fed farve og du må da igang med en mere......deeeeejligt automatstrik....

Og godt nytår!

Birgitte sagde ...

Smukt! Fin farve til dig :)

Anja sagde ...

Hold da op hvor er det fint, især i den lækre blå farve;) Tak for dit indlæg, jeg er i hvert fald blevet inspireret til at lave mit eget nu. Hilsen Anja

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Lækkert (ligesom alle de andre) og sikke en smuk farve til dig!