lørdag den 13. september 2014

Grøn mink

Vi har lige været ude at gå en tur i skoven og selvom det var solskin og t-shirt-vejr er det tydeligt at skoven er ved få efterårsfarver, så det kolde vejr er nok ikke så langt væk. Men jeg er klar til koldere temperaturer - i morges over morgenkaffen lukkede jeg de sidste masker af til den blødeste halsedisse og pulsvarmere jeg endnu har haft. Købte opskrift og garn på Husflidsmessen i sidste weekend.

Mønster: "Halsedisse og pulsvarmere" af Karen Noe.
Garn: 50 gram Miya fra lotus yarns  - 70% mink, 20% merino og 10% silke. Man starter med pulsvarmerne og strikker så på halsedissen til der ikke er mere garn. Det giver fuld valuta for pengene!
Pinde: 3 mm til pulsvarmerne og 3½ mm til halsedissen.
Hot? Super let og super blødt og superfin farve - omend lidt uden for min sædvanlige farveskala. Men de skal nok varme og peppe en sort jakke op på en gang. Win, win! 

1 kommentar:

Monstermønster sagde ...

Flott sett! God ide med pulsvarmere og hals i samme.