mandag den 27. oktober 2014

Skråplan

Note: Billederne snyder - drengen er i virkeligheden glad for sin nye trøje, men moderens timing af fotograferingen absolut elendig og sønnike nægtede kategorisk at tage briller på. Men sådan ser livet også ud en søndag eftermiddag...
 Mønster: Skråplan af Bente Geil. Min strikkefasthed passede ikke, så jeg måtte strikke efter str. 4 år for at ramme en str. 6. En rigtig fin model med en anderledes konstruktion. Min eneste anke er, at halskanten er blevet temmelig udringet. Og det endda efter at jeg har strikket halskanten kortere, så den kunne stramme op og give hold på det hele. Den bliver svært at stramme yderligere uden at lave rynkeeffekt bagpå. Der skal i hvert fald en t-shirt under med stadig fare for at trøjen falder over skulderen under leg. Et til tider lidt svært mønster at gå til - måske skyldes den den noget anderledes konstruktion, men det er ikke en begynderopskrift.
Garn: 216 gram geilsk bomuld/uld i grøn.
Pinde: 3 mm.
Hot? Jeg lurer stadig på om der er noget jeg kan gøre ved halskanten. Gode forslag modtages meget gerne. Den passer fint til vinter og måske den næste med.
Det varer dog længe inden jeg strikker en trøje i halvpatent på pind 3 - mand det går langsomt! Jeg tror der er masker og pinde svarende til en herretrøje!  

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ærgerligt med en ellers fin trøje, at halsen er for stor. Måske kan du lave en slags ekstra krave i kontrastffarve inden under og lade den gå højere op? Eller lave en snydeindsats foran med rund hals?