fredag den 21. september 2012

Restetæppe, version 2

Restetæppe, version 1, bor fast i bilen og bliver flittigt brugt. Der er dog to problemer: 1) Det er anelse for lille til at dække alle tre børn uden at de to yderste brokker sig over for lidt tæppe og 2) Når gamle oldemor er med og Kristine og Andreas sidder på tredie række går diskussionen på om det er de tredie række eller mor og Johannes på anden række (far kører ALTID når hans gamle snakkesalige farmor er med) der skal have tæppet.
Heldigvis er der jo som regel en løsning på de fleste problemer - jeg dykkede ned i garnlageret og lærte mig at hækle oldemorfirkanter og voila! Et styks biltæppe og alle er varme og glade.
Mønster: 12 oldemorfirkanter med en kant af fastmasker. Firkanterne er hæklet sammen med fastmasker og hele tæppet har fået en kant med halve stangmasker og en række fastmasker. Tæppet måler ca. 135 x 193 cm. Det er tydeligt skævt som billedet viser og der er nogle fejl, men det varmer godt.
 Garn: 1430 gram assorterede rester - valgt fuldstændig tilfældigt efter princippet om at det skulle være rester der sandsynligvis ikke ville blive brugt til noget andet. Enkelt, dobbelt, tredobbelt og sågar firdobbelt tråde - jeg har så vidt muligt prøvet at ramme ens hæklefasthed, men som tæppets skævhed viser er det ikke altid lykkedes. Men jeg har bare fået brugt mange rester. 
Til fastmaskekanten rundt om firkanterne, til sammenhæklingen og til tæppets yderste kant har jeg brugt 321 gram supersoft i farven 'vintage heather'. 
Ialt 1751 gram.
Hæklenål: 6 mm
Hot? Det har været sjovt at lave og det har ikke taget meget mere end en måned fra første firkant til slut. Da jeg først var begyndt var det umuligt at stoppe. Det var næsten ligesom at strikke striber - bare lige et nøgle mere. Bare en rest mere....hmmm.... hvad skal være næste farve... Indrømmet - tæppet har nogle spøjse farver og sammensætning, men den mørke blå farve binder det fint sammen.
 Det blev straks taget i brug...

 Bøh!
Farvel....

3 kommentarer:

Birgitte sagde ...

Sejt nok at du lige har brugt næsten 2 kg rester! :D
Det er nu også meget rart at få ryddet lidt op i lageret :)

Ulla sagde ...

Rigtig god ide og så forsvandt der lige en masse garnrester. Jeg er ved at sy et tæppe i stofrester efter næsten samme princip.

Anonym sagde ...

GHG automatic hair curler
You've made some decent points there. I checked on the internet for additional information about the issue and found most people will go along
with your views on this web site.